Efter et lækkert måltid fra Skagenfood, gik jeg på Free Observer. Øverste opslag handlede om at WHO havde ændret definitionen på pandemi, kort før dette sygdomsudbrud. Jeg fulgte linket, som oplyste, at op til 2009 handlede definitionen om: Når der var en virus, som den menneskelige befolkning ingen immunitet havde i forhold til og som resulterede i høj dødelighed.
De ændrede definitionen kort før udbrud af Svineinfluenzaen, i 2009, hvor de fjernede ”høj dødelighed.” Artiklen oplyste videre, at WHO erklærede Coronaen/Covid 19 for en pandemi, efter blot 144 mennesker var døde på verdensplan.
I juni i år havde de så ændret deres definition af flokimmunitet og antydet, at det er et koncept, der kun gælder for vaccination, ikke naturligt erhvervet immunitet opnået ved tidligere infektion.
Jeg gik tilbage til opslaget på facebook og likede. En kommentar fangede min opmærksomhed: Danmark er kontraktligt forpligtet til at følge WHO’s retningslinjer, når der er tale om en ”pandemi” i stedet for en ”empidemi.”
Hvorfor? Det spørgsmål dukker op igen og igen i disse dage, hvorfor? Hvorfor ændrede de lige FØR Svineinfluenzaen? Jeg huskede, hvor katastrofalt især Sverige var ramt, altså ikke af influenzaen, men af følgevirkninger af vaccinen. Hvordan hele verden ret hurtigt var stoppet med at vaccinere og kasserede vaccinerne. Sverige, som lige nu ikke var i lock-down. Kloge af skade? Og hvorfor pokker er der også her tale om vaccine? Er det sådan en, vi bliver skubbet hen imod?
Jeg rullede videre ned på Free Observer og så, at der var mange opslag om epidemiloven, sukkede - og besluttede så, at nu blev jeg nødt til at læse den, selvom jeg havde stor modstand. Så jeg fulgte et link og læste, at ifølge epidemiloven, der var sat i kraft midt i marts, var kompetence og bemyndigelser overført fra epidemikommision til sundheds- og ældreministeren.
Med større og større uro læste jeg, at hvert punkt indeholdt ordene ”Alment Farlig sygdom” og med den vurdering som begrundelse, kunne Magnus påbyde enhver borger kraftig indskrænkning af dennes førhen grundlovssikrede frihed, som for eksempel påbyde folk at lade sig teste, isolere, tvangsmæssigt behandle – og han kunne endda beslutte at tvangsvaccinere en ”nærmere bestemt risikogruppe”.
Kom i tanker om, at jeg i går så et opslag på Youtube, hvor Præsident Trump annoncerede, at Gates stod bag masseproduktion af vattet på testpindene og var klar til at distribuere dem til hele verden. Gates? Gys! Jeg skal ikke nyde noget af at få en vatpind op i næsen, der kommer fra den mand.
Jeg læste videre i epidemiloven. Magnus kunne sætte grænser for bevægelse, lukke erhverv, nægte børn lov til at gå i skole og til fritidsaktiviteter. Han kunne forbyde adgang til offentlig transport, nægte pårørende adgang til at besøge ældre på plejehjem og besøge syge på hospital. Han kunne sætte restriktioner, der forbød kontant betaling og som prikken over i’et kunne han tilsidesætte loven om behandling af personoplysninger.
Tilsidesætte grundloven med andre ord. Al den frihed vore forfædre gjorde til lov. Frihed i forhold til egen krop, frihed i forhold til at forsamles, frihed i forhold til at drive erhverv, frihed i forhold til at kunne bevæge sig rundt i landet og verden, fri adgang til undervisning.
Kors, det er da uhyrligt, det her. Og hvem er den nærmere bestemte risikogruppe, som kan tvangsvaccineres?
Jeg kom til at tænke på Påvirkningsloven, som var blevet indført i 2018. Jeg havde set dokumentaren “De Tre Sidste Musketerer” og huskede, at Eva Smith sluttede dokumentaren med at sige, at hun håbede domstolene ville tolke den såkaldte påvirkningslov meget varsomt og kun bruge den i grelle tilfælde. For ellers ville der være tale om at kriminalisering af visse politiske ytringer – og at demokratiet i Danmark reelt ville blive afskaffet.
Video om Påvirkningsloven her
Hvorfor pokker har de så travlt med at afskaffe demokratiet? Tilsidesætte Grundloven? Og angribe vores immunforsvar? Jeg mærkede atter mistro og besluttede, at det var på tide at sove - sove mindst 9 timer, så min stress kunne lægge sig.
Straks efter morgenkaffen vendte jeg tilbage til Plandemic.
Melinda Gates bliver interviewet og siger, at de selvfølgelig vil give vaccinen først til de mest udsatte. Som er indfødte og sorte.
Billedet skifter, gamle Kissinger toner frem tilbage i 74, hvor han skrev i en rapport, at formålet med udenrigspolitikken i Afrika er at reducere befolkningen, fordi de har store mineralressourcer.
Wow, så I vil score deres guld. Eller det ville I i hvert fald i 74. Så jeg ikke også en meme med ham forleden dag? Jeg ledte og fandt den. Nå, det kan selvfølgelig være løgn, at han har sagt sådan som det er citeret. Men jeg gemmer den nu lige, så man kan se, hvordan monsteret ser ud.
Jeg mærkede mit blodsukker falde og smurte mig noget mad - som jeg tog med over i sofaen, så jeg kunne se videre, mens jeg spiste.
Billedet skifter til Gates, der taler om at kontrollere Afrikas befolkning og han taler videre om, at der er for mange mennesker på jorden, 7 milliarder og ”vi kan reducere det tal med 10-15% med en virkelig god vaccine.”
What? jeg spolede tilbage og lyttede igen. For pokker da, det siger han. Reducere befolkning med vaccine. Hvordan dælen kan nogen overveje at lade den mand stå for vaccineproduktion?
Link til Gates på TED taler om at reducere befolkning med vaccine
Jeg gik tilbage på Free Observer, fandt et opslag om Gates og vaccine og skrev en kommentar:
”Hvorfor pokker går han åbent frem og taler om befolkningsreduktion, taler åbent om sin intention?”
Jeg fik straks et svar: "Det skal de, ifølge deres tro. Hvis de åbent har fortalt deres plan, så er det folks egen skyld, hvis de sidder fast i planen."
"Hvem de? Hvilken tro? Hvilken plan?" tastede jeg hurtigt.
"The Cabal. Illuminati. Befolkningsreduktion og Great Reset."
Jeg sad paf og så på de svar. Mærkede et strejf af ”er han gag?” men skrev så Cabal, Illuminati og Great Reset på min liste over, hvad jeg skulle tjekke ud.
Om han er gag eller ej, må jeg kunne se, når jeg har tjekket, hvad han taler om.
Tilbage til videoen, hvor Gates viser, at HAN er crazy. Han har fået opfundet nano-mosquitoer, der kan vaccinere, når de stikker.
Link til artiklen, som Plandemic viser
Han taler som om, at Afrika er virkelig heldige, at de bliver stukket med dem! Men hvad kan de ellers bruges til - bortset fra Malaria? Han har jo ovenikøbet prakket dem genmodificerede grønsager og kyllinger på nakken. Stakkels afrikanere!
Jeg blev temmelig målløs, da jeg startede videoen igen. En amerikansk, dømt pædofil ved navn Epstein havde mindst syv møder med Gates!!!
Nu er det sgu ved at være nok. Jeg rullede en måtte ud og trænede i en halv time indtil min bevidsthed var helt nede i kroppen igen.
Ude af sig selv … Det er et ret rammende udtryk, tænkte jeg mens jeg rullede måtten sammen.
Er der nogen hjemme? Jeg grinede og mærkede mit nærvær i kroppen. Kørte så ned til købmanden og handlede - og tænkte på hjemvejen: Jeg mangler kun ti minutter af den video, så måske jeg bare skal få det overstået!
Fly-loggen viste, at Gates adskillige gange havde været passager på “The Lolita Express.” Han postulerede, at han ikke vidste, at Epstein var pædofil - men som det dokumenteres, har Gates initieret kontakt adskillige gange efter Epstein var dømt skyldig i pædofili. Det vises, hvordan de var i samarbejde med at grundlægge en velgørenhedsfond i milliardklassen.
”Hvorfor ville en af verdens rigeste mænd vælge at samarbejde med verdens mest berygtede pædofile mand,” spørger Mikki.
Det er et godt spørgsmål.
Næste minutter handler om, at “vaccine trials” nu er begyndt i USA og Gates bliver spurgt om sikkerheden? Hans svar har en del æh, øh, buh, bæh (på engelsk) - og mellem alle disse lyde får han talt om “gold standard” og anden promovering.
Shit - det er altså ikke bare en fornemmelse mere - de ER i proces med at ville vaccinere jordens befolkning!!!
”Dette er ikke en vaccine historie. Dette er en befolkningskontrol historie,” lyder David Martins stemme.
Hvis dit mål er at gøre denne smukke planet vi lever på til en eksklusiv legeplads for de få udvalgte, så er grupper som kommer i vejen et problem.
Det er de empiriske impulser fra enkeltpersoner der har besluttet, at de rangerer højere end resten af menneskeheden - at de kan diktere betingelserne for resten af os.
Mens Martin siger dette, vises billeder af demonstrationer fra forskellige steder i verden. Billedet skifter og en WHO talsmand kommer frem og taler om smitte-opsoring - og om at “fjerne dem og isolere dem.”
Billedet skifter til en situation i Hardin County, Kentucky, hvor en familie fjernes af politi. Voldsomme scener! Politiet tager kvælertag på en ung kvinde, som sparker i forsøg på at slippe fri. Scenen skifter og forskellig borgmestre truer med bøder og fængsel, hvis folk ikke bære masker.
Gosh. Hvor ser hun usympatisk ud, den borgmester fra New York.
En embedsmand kommer frem og opfordrer folk til at angive naboer.
“Angivere får belønning,” siger han.
Jeg tjekkede minuttælleren på videoen. I’m fed up. Billedet skifter til folk der slås i et supermarked - og en kvindestemme der taler om at “social udskamning og splittelse af befolkningen er nøjagtigt det modsatte af, hvad vi har brug for.”
Nå, gudskelov en fornuftig stemme midt i dette vanvid.
Når et menneskeligt samfund mister deres frihed, så er det normalt ikke fordi tyrannerne har taget den.
Det er normalt fordi folk villigt overgiver deres frihed til gengæld for beskyttelse mod en ekstern trussel.
Det er det, jeg frygter at vi ser i øjeblikket.
Martin: “Dette er en test, der handler om hvor meget af vores frihed vi vil give slip på - før vi endelig siger Så er det nok.”
Gates siger: “Dette vil ikke være den sidste pandemi, vi står overfor. Så vi må forberede os på den næste. DEN vil få vores opmærksomhed,” slutter han med en uhyggelig grimasse, et modbydeligt grin - som spejles af hans kone Melinda.
Bill & Melinda Gates smirking while talking about the next pandemic here
I slutningen af videoen ses de billeder af kister, som de skræmte verden med i foråret. Angiveligt fra Italien.
Samme billeder som Plandemic 1 viste var fra anden tid og sted.
Der er da noget riv-rav-ruskende galt. Gudskelov at nogle er så teknisk begavede, at de har søgt og fundet ud af hvorfra og hvornår de billeder er fra.
Her er link til den fulde Plandemic 2 video med danske undertekster